Folkets Valg

Om Folkets Valg

FOLKETS VALG består af 20 spørgsmål, der alle sammen handler om folkets egne livsvalg, handlinger og hverdage.

Hver dag under folketingsvalgkampen 2011 stillede vi et nyt spørgsmål med det formål at sætte nogle gode samtaler i gang alle de steder, hvor vi ellers ikke rigtig plejer at tage hul på livets store spørgsmål. Vi lavede dem for at bringe politikken ned på jorden og gøre valgkampen relevant i hverdagen. For at gøre det sjovt og vedkommende at blande sig. Og for at sætte fokus på det, som valgkampen burde handle om: Hvad det er for et samfund, vi sammen ønsker at skabe.

Det gjorde vi fordi vi mener, at vi som borgere ikke kun påvirker fremtidens samfund, når vi stemmer til Folketingsvalgene – men også gennem alle de valg vi træffer hver eneste dag, når vi arbejder, køber ind og omgås hinanden. Tilsammen betyder alle disse små daglige valg enormt meget for samfundets udvikling, men vi snakker sjældent om dem. Derfor ønskede vi med Folkets Valg at sætte fokus på, hvordan hverdagens mange små valg hænger sammen med valgkampens ene store.

KONCEPTET ER ENKELT:
Folkets valg består af 20 spørgsmål, som vi synes, det er vigtigt at få snakket ordentligt om. Interesserede kunne tilmelde sig en SMS-service, så de hver dag kl. 11 modtog et nyt spørgsmål direkte på SMS for 10 kr op til Folketingsvalget 2011. Man kunne også følge gratis med på borgerlysts hjemmeside, på Facebook, Twitter eller email.

Spørgsmålene var henvendt direkte til modtageren og handler om den enkeltes egne vaner, livsvalg og hverdag. Og vi opfordrede modtagerne til at tænke over dem og endnu bedre indlede nye samtaler på baggrund af spørgsmålene i kantiner, togkupéer, middagsselskaber og til sommerfester landet over.

Hvert spørgsmål er sig selv en lille tankevækker, som modtageren frit kan tolke. Men samtidigt delte vi også vores tanker og perspektiver bag dagens spørgsmål og åbnede op for debat på borgerlyst.dk.

Lidt om baggrunden og optakten til Folketingsvalget 2011

Den 21. august viste Ekstra Bladets spiseseddel et billede af to bistre statsministerkandidater sammen med teksten: ”Nu kommer valget. KLAR TIL KRIG”.

Og lige netop dén spiseseddel rummede essensen af alle de dårligdomme, vi synes, det danske demokrati lider af:

1)   at et flerpartisystem er blevet reduceret til to blokke.

2)   at et valg om Folketingets 179 stole kun fokuserer på præsidentvalget mellem to statsministerkandidater.

3)   at fokus hele tiden ligger på alt det, de andre gør forkert, så man kan hænge dem ud.

4) at valgkampen har været i gang så længe, og at der er blevet råbt ”valget kommer” så mange gange, at ingen rigtig orker at deltage, når valget endelig går i gang. Der bliver brugt alt for meget fokus på at snakke om, hvornår valget kommer – mens de vigtigste demokratiske beslutninger og udviklingsprocesser ligger mellem valgene, men drukner i valgjungletrommesnakken.

5)   at medierne prøver at fastholde befolkningens interesse ved at dække et valg i et fredeligt demokrati, som rapporterede de fra en krigszone.

Konsekvensen er, at de fleste borgeres ’valgdeltagelse’ i dag svarer til at sende en SMS til et realityshow for at stemme de politikere videre i finalen, der udstråler mest X-faktor eller hiver flest billige point hjem på de andres bekostning.

Rigtig mange af os sidder tilbage med fornemmelsen af, at det ikke er sådan her, det burde være. At vores ’valgdeltagelse’ burde være mere aktiv. At valgkampen mest er noget, der foregår mellem politikerne og medierne, mens befolkningen er hægtet fuldstændig af. At vi aldrig bliver tilstrækkeligt oplyst under valgkampen til at sætte et kvalificeret kryds, selvom vi faktisk prøver.

Det er som om der mangler noget i den ligning, der gerne skulle være formlen for et velfungerende demokrati: Vi mangler folkets stemmer.

Når vi spørger politikerne og medierne, hvorfor det er blevet sådan, svarer de altid, at ”sådan er spillet, det kan man ikke lave om på – og vi giver jo bare folk det, de gerne vil have.” Men hvem har dog lavet de spilleregler? Hvorfor i alverden skulle de ikke kunne laves om? Hvem siger, at det er det, folket vil have? Og ville det ikke være en god ide, hvis folket var med til at bestemme spillereglerne for vores fælles demokrati?

Vi tror, at der er rigtig mange, der ligesom os selv rigtig gerne vil bidrage til samfundets udvikling. Men som bare ikke rigtig ved, hvordan vi skal deltage. Derfor ville vi gerne sætte fokus på, hvordan vi hver især kan være med til at udvikle samfundet indefra gennem de valg og de handlinger, vi foretager i hverdagen – MELLEM valg og folkeafstemninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>