Folkets Valg
#9: Hvad synes du, vi skal snakke om i dag?

I dag holder Andreas og jeg lige mund et øjeblik. For FOLKETS VALG skulle jo også meget gerne handle om alt det, I går og tænker, vælger og handler på. Hvad synes du, der er værd at snakke om? Hvordan skulle dagens dagsorden se ud, hvis du kunne bestemme. Hvad ville nøgletallene, hovedargumenterne, indsatsområderne og grundideologierne være, hvis det stor til dig? Hvad er det for et samfund, du ville ønske, vi kunne skabe sammen? Hvad vil du gerne være med til at gøre lidt bedre?

Spørg om stort og småt… spørg til hverdagens små valg eller de helt store ideologier… spørg til valgkampen – allerhelst i kommentarsporet til “moder-indlægget” på borgerlyst.dk, så alle har en chance for at følge med.

Ordet er frit, så længe det ikke er farvet af partipolitik… Så folkens…Hvad synes I, vi skal snakke om i dag?


Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dkinfo@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

3 Responses to #9: Hvad synes du, vi skal snakke om i dag?

  1. Jeppe Lajer siger:

    Hvilken vækst ønsker vi os?
    Hvad er det for en vækst vi har brug for og hvad har de kommende generationer brug for at vi får til at vokse?
    Vækst i BNP alene er ikke en tilstrækkelig samfundsmæssig målsætning er der meget der tyder på.
    Så hvilken form for vækst ønsker vi?

  2. Francisca Nacht siger:

    Hvordan videreudvikler vi demokratiet, så de store penselstrøg om landets fremtid ikke bliver truffet på baggrund af kortsigtet navlepilleri kombineret med ‘viden’ fra en konfliktopmuntrende presse. Hvordan kan vi skabe et samfund hvor folk engagere sig reelt i at blive klogere, tage stilling og vælge — for derefter at bidrage og stille krav? Jeg synes efterhånden der er gået lidt rigeligt Paradise Hotel i demokratiet.

  3. Nadja Pass siger:

    @ Jeppe og Fransisca: ok, helt mund kan jeg ikke holde, for jeg synes lige I skal vide, at jeres to svar allerede “made my day”. SÅ fedt at høre andres tanker! Tusind tak fordi I åbnede ballet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>