Folkets Valg
#13: Hvornår bekender du kulør?

/ Nadja

En af de ting, der har forandret sig markant i det danske demokrati på ganske få år er, at folk er blevet meget mere åbne omkring, hvad de stemmer. For ganske få år siden var politiske kulører de fleste holdt for sig selv. Men i dag er det ikke bare kändisser, der pludselig taler åbent om deres politiske tilhørsforhold på tv og røde løbere. Det er også helt almindelige borgere, der viser deres partifarve ved at sætte badges på deres Facebook-profiler og meldinger åbent ud om deres politiske holdninger i de sociale medier.

Og det kan jeg faktisk ikke helt finde ud af, hvad jeg mener om.

Helt overordnet ville jeg ønske, at folk (og JA, jer-der-kender-mig-personligt, det er heller ikke fordi jeg selv har vundet verdensmesterskabet i klare udmeldinger… jeg arbejder selv på at blive meget bedre til det) var meget bedre til at bekende kulør i alle aspekter af tilværelsen. Sige til og fra. Melde ind og stemple ud. Fortælle ærligt, hvad de har lyst til, og hvornår man får dem på nerverne. Hvad de drømmer om, frygter og håber kommer til at ske.

Jeg tror, det ville redde så mange parforhold og venskaber, hvis vi blev bedre til at melde klart ud. Og ikke mindst, ville det styrke den danske arbejdsstyrke, -iver og -glæde helt enormt, hvis vi blev bedre sig til at sige til og fra og melde ind med vores ideer, til dem, der kan gøre noget ved dem – i stedet for at brokke os, når mødet eller forhandlingen er forbi – eller når chancen for at forandre tingene er forpasset. Det hænger lidt sammen med det der om at se at komme ud af starthullerne i stedet for at vente på at blive klar og finde det helt perfekte tidspunkt. Speak your mind – or remain forever silent…

MEN når det gælder de politiske udmeldinger, er jeg ikke helt så sikker på, hvor gavnlige de er. Og det er ikke fordi jeg principielt har noget imod, at folk melder ud. Så længe det også er ok at holde det for sig selv. Det er mere, fordi det indebærer en risiko for at trække fronterne endnu skarpere op og understrege blokpolitikken endnu mere. For jeg er i tvivl om vi lytter helt så åbent til hinanden, hvis vi på forhånd ved, hvor hinanden står. Om ikke de umeldinger gør os dovent-kræsne. Bliver nogle meget nemme overordnede farver og kulører at sætte på hinanden – så vi ikke er nær så modtagelige overfor at høre, hvad hinanden rent faktisk siger.

Jeg ved det ikke, og jeg har ikke selv haft så mange lejligheder til at teste det i praksis. For siden jeg begyndte at udvikle motivationsretorikken – og i særdeleshed efter vi startede Borgerlyst – har det været vigtigt for mig at holde det for mig selv, hvad jeg stemmer. Det er et meget bevidst fravalg, at jeg ikke er medlem af et parti. For det er vigtigt for mig, at mit virke er tvær-parti-politisk. Og mit fokus på demokratiet ligger alle andre steder end på rådhusene og på Christiansborg. Det handler slet ikke om partipolitik og valgkampe – det handler om folkets valg i hverdagen. Men alligevel er jeg bange for, at folk ville begynde at lytte mere doventkræsent til det, jeg siger, hvis de med det samme kan sætte en partipolitisk label på mig.

Så selvom jeg grundlæggende går ind for, at vi alle sammen skal bekende meget mere kulør i de fleste sammenhænge, tvivler jeg på, om det er det rigtige at gøre partipolitisk set. Og for mit eget vedkommende har jeg fået rigtig mange gode oplevelser ud af at forbeholde mig retten til at være “joker”.

For det første fratager det mig selv muligheden for at være doven-kræsen. Jeg lytter selv mere opmærksomt til udmeldingerne fra alle andre fronter, for at finde ud af, om jeg stadig står der, hvor jeg troede jeg stod. Men for det andet har det betydet, at jeg efterhånden kender politikere og vælgere fra (ok, stort set) alle partier. Og jeg har nogle vildt interessante samtaler med dem om alt det helt grundlæggende – snarere end de markante, skarptskårne valgkampsbudskaber. Samtaler, der især handler om de grundlæggende ideologier, der ligger til grund for folks partivalg. For det er der plads til at snakke om, når det hele ikke handler om at mundhugges for at overbevise hinanden. Men man i stedet tager sig tid til at snakke om, hvad det er for et samfund, vi grundlæggende gerne vil have. Og det tvivler jeg – men jeg vanvittigt nysgerrig efter at høre jeres tanker om det – på, om lader sig gøre helt så godt, hvis man bekender kulør fra starten.

Hvad gør du selv – og hvorfor?

Er der bestemte sammenhænge, hvor du holder din politiske overbevisning for dig selv – og andre, hvor du altid bringer den i spil? Hvad gør forskellen?

Er der forskel på, hvordan folk lytter til dig afhængig af, om de ved, hvor du står eller ikke kan placere dig?

Lytter selv anderledes til folk, hvis du ved, hvor de står?

Har du nogen sinde stemt noget andet, end det du har sagt til dine venner eller meningsmålingerne? Hvorfor?

Kan man lade sig gruppepresse til at stemme noget bestemt?

Tænker du anderledes om folk, du kender, hvis de viser sig at have en anden politisk overbevisning, end du troede?

Bliver du dovenkræsen af, at kende folks ståsted på forhånd?  Eller skærper det netop din opmærksomhed?

Og hvad sker der, hvis du forbliver kulørløs som jokeren?

Hvornår bekender du kulør – og hvad sker der så?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dkinfo@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

8 Responses to #13: Hvornår bekender du kulør?

  1. Birgitte Prytz Clausen siger:

    Jeg kan godt forstå dig Nadja. Du vil ikke blokere for mulige refleksioner ved at tiltrække dig og det label du har givet dig selv alt fokusset. Jeg gør det samme når jeg er i min lærerrolle. Det er kun på nettet jeg giver den gas…. her er jeg i elevrollen, og det er fedt!

  2. Jeppe siger:

    Jeg har det meget ligesom dig nadja. Jeg er meget nysgerrig efter hvad folk stemmer, men nåpr jeg ved det kan jeg godt ærgre mig for jeg mister ofte noget af nysgerrigheden efter hvem de egentlig er.
    Selv har jeg været medlem af to forskellige partier men alligevel føler jeg ikke at der er et parti der er MIT – der andet noget andet end labels som er vigtigere.
    jeg er i det hele taget ikke så vild med politik politik – men synes samfund er spændende.

  3. Nadja Pass siger:

    @ Birgitte – Det er jo superinteressant det der. For kan du undgå, at de to roller glider sammen, når der er tale om offentlige debatfora, hvor eleverne jo også kan læse med? Og gør det en forskel? Det er noget, jeg som uni-censor selv har tænkt rigtig meget over… Og jeg forstår bare SÅ godt trangen til at være i elevrollen engang i mellem. Der ér altså rigtig meget om det med at lære så længe, man lever. Og dér er det rart at kunne indgå i nye sammenhænge, hvor folk ikke på forhånd kender eller forholder sig til ens position, holdninger, alder og erfaringer. Man har mulighed for at agere langt friere…

  4. Nadja Pass siger:

    @ Jeppe – Meget præcis formulering det med at miste nysgerrigheden efter, hvem folk EGENTLIG er, hvis der fra start sidder et label på dem. Tak for dén. Og jeg er i øvrigt helt enig i det med politik-politik overfor “samfund”. Det er også “samfundet” og “livspolitikken” jeg selv interesserer mig mest for. Men når nu der er valgkamp ville det også være mærkværdigt ikke at forholde sig til den som den del af samfundet, dén jo trods alt også er.

  5. Birgitte Prytz Clausen siger:

    Måske bliver du ked af at høre det Nadja, men jeg tror ikke mine nuværende elever læser med på Borgerlyst. Men jeg chatter med mine gamle elever på Facebook, og det er superhyggeligt! Vi havde en streng med en årgang 1983-er, en årgang 2003(?) og en årgang 2011 kørende i denne uge. Sjovt…! Når mine elever er gået ud af skolen og vi er blevet venner på FB så er lærerrollen næsten væk…

  6. Nadja Pass siger:

    @ Birgitte – Nej, det tror jeg heller ikke, de gør intentionelt, selvom det da ville være dejligt. Den bredde har vi ikke nået endnu, og jeg tvivler desværre på, om det sker i det her regi. Men sagen er jo, at på nettet kan man aldrig kontrollere, hvem der kigger med hvornår. For selvom eleverne ikke går ind for at læse med, vil dit navn jo dukke op her, der og allevegne, hvis de googler dig. Langt de fleste læsere på min blog er da folk, der i første omgang er endt der, fordi de har googlet jeans, cup-cakes, fokusgrupper, cykelhjelme, sladderblade eller retorik. Og så er de blevet hængende, fordi de kunne lide det, de læste. De opsøgte jo ikke min blog – og langt de færreste vidste overhovedet, at den fandtes. Det synes jeg jo bare er en smuk og dejlig ting, fordi det spreder mangfoldigheden og indgangsvejene langt, langt ud og detonerer det gamle målgruppebegreb. Nu kan folk selv pejle sig ind, på det, de gerne vil følge. Men konsekvensen er – hvis man gerne vil opretholde de gamle skillelinjer (som jeg blandt andet af samme grund er talskvinde for, at vi opløser), at folk – hvad enten vi vil/ved det eller ej – kan følge med i alt. Og at man kan blive konfronteret med det i de mest overraskende sammenhænge. Som sagt, synes jeg bare, det er dejligt – men man skal være sig det bevidst.

  7. Birgitte Prytz Clausen siger:

    @Ja du har sikkert ret – mine elever kender godt Google :). Af samme grund lader jeg nok heller ikke alle politiske slør falde her på Borgerlyst. Men det er alligevel et dejligt frit rum sammenlignet med et klasserum set fra lærerens side.
    Men netrummet er også et voldsomt uregerligt sted. Min mor fik fx et chok over de kommentarer der kom på Politikens blog efter jeg havde haft en kronik i om rødstrømper… Det var ikke så hyggeligt. Der er virkelig mange frustrerede mennesker derude der får afreageret i et forum hvor de faktisk IKKE behøver at bekende kulør.

  8. Andreas Lloyd siger:

    @Birgitte
    Men kunne det ikke være interessant at introducere Borgerlyst for dine elever? Det kan godt være, at de ikke selv opsøger det, men jeg tror da alligevel at de vil finde spørgsmålene interessante og relevante. Måske kunne det være en god indgangsvinkel til at gøre samfundsproblemer lidt mere nærværende?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>