Folkets Valg
#12: Hvornår har du fået nok?

Hvis der er een ting, som politikere og økonomer er enige om, så er det, at vi har brug for mere vækst.

Men hvad er det helt præcist, der vokser, når vi snakker om vækst? Når økonomer og politikere snakker om vækst, så snakker de om vækst i bruttonationalproduktet (BNP). Siden 1970 har vi haft en gennemsnitlig vækst på omkring 2% om året. Det betyder, at vores BNP er blevet fordoblet mellem 1970 og 2000.

Men hvad er bruttonationalproduktet egentlig?

Bruttonationalproduktet er den samlede værdi af alle slutprodukter og services, der købes af det pågældende lands forbrugere, investorer og offentlige sektor, samt værdien af landets eksport minus import.

Kort sagt, så vokser BNP hver gang vi bruger penge. Grunden til, at politikere og økonomer snakker så meget om BNP er udfra en tanke om, at så længe landets samlede BNP stiger, så øges landets samlede velstand også. Altså: Så længe samfundskagen hele tiden bliver større, kan vi alle få et større stykke. Men BNP er ikke et specielt præcist redskab. Lad mig prøve at gøre det lidt mere konkret ved at give et par eksempler på hvad der bidrager til BNP og hvad der ikke gør:

Et ægtepar er blevet skilt. De skal have hver deres lejlighed med børneværelser med tilhørende senge, møbler, tøj legetøj, så parrets børn kan bo på deltid hos begge forældre (vækst i BNP). En mand begynder selv at lave småreparationer på sit hus i stedet for hyre en håndværker (tilbagegang i BNP). En anden mand smækker sig ude af sin lejlighed og skal have låsesmeden til at komme og låse sig ind (vækst). En kvinde plukker bær og laver sin egen syltetøj i stedet for at købe færdiglavet marmelade (tilbagegang)

En provinsby begynder at salte mindre på vejene om vinteren (tilbagegang), hvilket betyder, at bilerne holder op til to år længere før de begynder at ruste (tilbagegang). Men samtidig stiger antallet af trafikuheld, hvilket betyder større omkostninger til bilreparationer og hospitalsophold (vækst).

Som disse eksempler viser, så måler BNP alt, hvad der koster penge, og intet, der ikke gør det. Vækst i BNP er blot et udtryk for, at produktionen og forbruget af varer og serviceydelser stiger. Det siger ikke noget om, hvor glade vi er, hvor sunde vi er, hvor kloge vi er eller hvor godt vi passer på naturen (forurening tæller kun med i BNP i det omfang at der er nogen, der betaler for at fjerne det).

Dette foranlediger et spørgsmål om, hvilken form for vækst vi ønsker os. Er vækst i BNP nok? Er det en god nok indikator for samfundsudviklingen? Når politikerne snakker om at “få gang i væksten”, handler meget af diskussionen om, hvorvidt det er bedst gøre det ved at sænke skatterne (hvilket vil give borgerne flere penge mellem hænderne og dermed stimulere privatforbruget, hvilket skaber vækst) eller ved bruge flere penge på offentlige investeringer (hvilket kan skabe flere jobs, hvilket vil give borgerne flere penge mellem hænderne og dermed stimulere privatforbruget, hvilket skaber vækst).

I begge tilfælde forudsætter disse væksttiltag i sidste ende, at vi som borgere fortsætter med at øge vores privatforbrug. En af forudsætningerne for, at BNP bliver ved med at vokse, er at vi hvert år køber flere produkter og ydelser end vi gjorde året før. I sidste ende er det altså op til os at skabe den vækst, som politikerne snakker om.

Men kan vi blive ved med at købe mere og mere for hvert år der går?
Hvor meget har du brug for?
Hvornår har du fået nok?

(med tak til Donella Meadows og Jeppe Lajer for hans kommentar, der var med til at inspirere dette spørgsmål)


(billede taget af Amy Carlton, delt under en Creative Commons licens af James Allenspach)

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med teksten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dkinfo@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

3 Responses to #12: Hvornår har du fået nok?

  1. Jeppe siger:

    Jeg savner vækst i fælles mening og handling.
    Jeg bliver træt af individualistisk vækst. Det har jeg fået nok af.
    Jeg gad godt dele noget mere.

  2. Birgitte Prytz Clausen siger:

    Kære Borgerlyst.
    Nu lægger I lige op til at jeg kan spamme jer med 2/3 af en artikel som Politiken og Information ikke ville have om sidste uges ord, vækst. Undskyld! ‘At ‘mødre’ er også at vækste’ hedder den.
    vh Birgitte

    Hvis Danmark var min virksomhed – hvor ville jeg så sætte ind? Hvis jeg havde mulighed for at skabe visioner og lægge en kurs ? Jeg ville ansætte bredt og nytænkende, og bede mine medarbejdere om at sætte deres ressourcer i spil og dermed skabe en kultur hvor visioner og ideer er velkomne. Jeg ville fortælle dem at vi har udfordringer men også styrker. At vi skal tro på vækst, og at der er mange flere i det danske samfund end vi plejer at tro som kan og skal bidrage positivt til den. Jeg ville tale om vækst på en anden måde end mange økonomer og politikere.
    Hvis samfundet ikke øger sin produktion med 2% hvert år siger økonomerne at vi har problemer. At udsigterne er triste hvis vi ikke meget snart kommer i gang med at forbruge mere som vi kan bruge vores tid på at nyde eller fortryde, gemme, glemme og inden længe kassere. Been there, done that, det ser ud til at dankortene holder pause. Men hvad hvis væksten snarere skulle handle om solceller og miljøbiler, om forebyggelse snarere end helbredelse, om livskvalitet? En sådan ambitiøs og attraktiv vækst skabes ikke alene vha den enkeltes pengepung. Det kræver lovgivning og en offentlig sektor der får lov at spille en intelligent og konsekvent rolle.
    Vækst kan defineres af andre end økonomer, fx som det som mødre gør: at sørge for det fremtidige potentiale. Den slags vækst er kompliceret og langsigtet, og dens succes skal måles på mange parametre. At ’mødre’ (verbet ’to mother’ findes på engelsk) minder om at have grønne fingre, hvilket både mænd og kvinder som bekendt kan have. Det handler om at holde øje med de første spirer, beskytte de små planter, give dem vand og gødning i tilpas mængde. Det handler også om at tale med dem og at plante dem ud på det rigtige tidspunkt: når de er blevet store og stærke nok, og før de bliver så lange og ranglede at de ikke kan stå selv. Efter alt forarbejdet kan man nyde blomsterne, og af og til sørge når en knop visner. Og endelig kan man følge væksten, se hvordan den voksende plante passer i nye omgivelser og overraskes over hvor stor den pludselig er blevet og bidrager til sine nye omgivelser, og nyde når den sætter frugt.
    Moderskab er i høj grad outsourcet i det danske samfund, og det giver god økonomisk mening at have begge forældre på arbejdsmarkedet. Men det giver også god økonomisk mening, ikke mindst på langt sigt, samfundsmæssigt at sørge for at der passes ordentligt på de små mennesker. At give dem plads og pladser nok i daginstitutionerne. At give dem dygtige lærere i folkeskolen. At give dem chancer for at blive set og forstået og påvirket af mennesker med erfaring og tid nok i tide før de udvikler sig i en gal retning. Vi kan som samfund ikke leve med de etiske belastninger det giver hvis vi ikke passer godt nok på vores børn. Og vi kan ikke leve med de hegn og overvågningskameraer der stilles op som symptombehandling når skaden er sket og de unge har mistet troen på at nogen kan forstå dem. Det er vældig dyrt for samfundet hvis børn vokser op med for sent behandlede psykiske problemer eller mistrives for længe under forfærdelige familieforhold. Og det er spild af masser af gode ressourcer hvis vi ikke sørger for at vores unge planter udvikler sig rigtigt – i en muld med en god blanding af krav, forventninger og opmuntring.
    Når de unge mennesker bliver halvvoksne skal vi – som samfund og som forældre – stille krav og udfordre. Give dem praktikpladser. Gide bøvlet med at stille krav til dem i skolen og lægge den faglige overligger højt nok til at udfordre dem. Holde fast i at de skal tage et ansvar og yde et bidrag – ikke kun med det formål at forøge deres lommepengebeholdning. Hvis mødreopgaverne ikke skal blive for dyre for samfundet må vi forvente at forældre er voksne mennesker som lever op til det ansvar det er at sætte børn i verden, og som sørger for at deres børn spiser ordentligt, sover nok og bevæger sig hver dag. Samfundet har ikke råd til at kompensere for almindelige forældres svigt. Men samfundet skal have råd til at hjælpe udsatte børn. En udfordring for den intelligente vækst er bl.a. at få dem der godt kan men ikke gider til at blive bedre mødre, så det kun er de værdigt trængende vi skal betale mødreopgaver for .
    For det kan jo kun i et vist omfang lade sig gøre at betale sig fra mødreopgaver. Børn der bliver købt med gaver i stedet for tid bliver ikke kønne planter. Det samme gælder for mødreopgaverne på samfundsniveau. Vi skal indrette et samfund der tager vare på dem der har behov, men som undgår at flere end nødvendigt får behov. Det er ikke nemt. Men at sætte skatten ned, og overlade det til det private initiativ at sørge for moderskab er helt sikkert ikke løsningen. Hvis den enkelte kører sit eget barn i skole i en stor bil bliver skolevejen usikker for de andre børn. Det får vi ikke skabt et intelligent, fremtidssikret, miljørigtigt samfund af.

  3. Andreas Lloyd siger:

    @ Jeppe – kollektiv handling er en svær ting. Men jeg er helt enig i, at det netop er den slags ting, som vi har brug for mere af. :-)

    @ Birgitte – hold da op, det var en længere smøre. Jeg kan godt lide din metafor med at se børn som samfundets egentlige vækst, der viderefører de værdier og det ansvar som samfundet rummer idag. Jeg tror, at samfundets vigtigste formål er at skabe nye borgere, der kan udvikle og videreføre samfundet. Og det gør vi ikke ved kun at fokusere på økonomisk og individualiseret vækst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>