Folkets Valg
#10: Er lykken ægteskab, børn og fast ejendom?

Det slutter med en kompostkværn.

Ifølge Niels Hausgaard så er kompostkværnen det sidste indkøb i det 25 år lange forløb, vi gennemgår, hvis vi følger de antagelser, som vores samfund er bygget på. Så ender vi med, hvad han kalder en slags “u-liv”, hvor vi i sølvbryllupsalderen sidder foran fladskærmen i vores lædersofa, i et utroligt velisoleret parcelhus, der er for stort, nu hvor børnene er flyttet hjemmefra, med kuglegrill på terrassen, en større samling ubrugte spånplader i carporten, og så meget død ko i kummefryseren, at det faktisk er lidt uhyggeligt, når man tænker nærmere over det.

Hvilke antagelser er det som vores samfund er bygget på? Det er antagelser omkring hvad vi forventes at stræbe efter, og som vi almindeligvis ikke stiller spørgsmålstegn ved:

Vi tror på den eneste ene.
Selvom skilsmisseprocenten nu ligger på omkring 40 %, så tror vi alligevel på ægteskabet og det selvfølgelig nok skal holde med vores eneste ene.

Vi tror på, at børn gør os lykkelige.
Der er en implicit forventning til ægteskabet om, at det også leder til børn. Men i løbet af de seneste årtier er det at få børn er blevet et identitetsprojekt. Børnene afspejler vores egne værdier, evner og forventninger. Og bliver på den måde en bekræftelse af vores eget selvbillede. En afspejling af, hvor helstøbte og velfungerende mennesker vi er. Uanset hvad børnene så selv måtte synes.

At vi tror på, at det er vigtigt at eje sin bolig.
Når man har fået børn (eller bare er begyndt at tænke på det), føles det oplagt at finde de rammer, som børnene passer ind i. Og det er typisk fast ejendom. Med børnene kommer et langsigtet perspektiv og behovet for et hjem. Et rigtigt hjem. I det perspektiv virker et 30-årigt boliglån pludselig ikke så farligt.

Dette er tre antagelser, som vores samfund i høj grad bygger på. Det afspejler sig i lovgivningen: Der er skattefordele ved at gifte sig. Alle forældre får børne- og ungeydelse. Der er skattefordele ved at optage boliglån. Vores samfund er indrettet udfra en overordnet antagelse om, at lykken er ægteskab, børn og fast ejendom. Og at vi skal belønnes hvis vi søger denne lykke.

Men gælder disse antagelser stadig?
Når vi ikke længere kan finde ud af at få ægteskabet til at fungere?
Når det at få børn handler mere om forældrenes behov end om børnenes?
Når vi køber hus blot fordi det er en del af pakken med ægteskab og børn?
Når vi sidder tilbage med kompostkværnen efter sølvbrylluppet?

Er lykken stadig ægteskab, børn og fast ejendom?

Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dkinfo@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

6 Responses to #10: Er lykken ægteskab, børn og fast ejendom?

  1. Lykken er kærlighed.
    Og så følger der ofte børn efter, vi kan vist ikke lade være. Så kommer der mere kærlighed, mere angst og meget mindre perfektion, og det er jo godt.
    Den faste ejendom derimod, den har det med at føre til bekymringer frem for det modsatte. Den kunne vi godt pille lidt ved for min skyld.

  2. Andreas Lloyd siger:

    Hej Katrine,
    tak for din gode og koncise kommentar. Nu var jeg også rimeligt polemisk i min vinkling af dagens spørgsmål, men jeg er som udgangspunkt enig i, at lykken er kærlighed. Men det er vist også et tilpas vagt udsagn til, at det kan betyde hvad-som-helst. At kærlighed ofte medfører børn er jeg også enig i. Men det, som jeg gerne vil udfordre, er de institutioner, som følger med børnene og kærligheden: ægteskabet og den faste ejendom: Kan man ikke have kærlighed uden disse? Hvorfor er det lige disse institutioner, der skal støttes gennem lovgivning?

    Er det ikke mere et udtryk for vanetænkning end for, at disse institutioner er mere berettigede end andre?

  3. Andreas, jeg tror ikke at “samfundet er indrettet ud fra en antagelse om”. Jeg tror at samfundet tilretter sig vores adfærd og tilbøjeligheder. Vi danner par, formerer os og bygger hule. Du har naturligvis ret på den måde at vi dernæst kan og skal finjustere gennem lovgivning. Men det er lidt lissom når Enhedslisten vil tage Mærsk fra Mærsk. Enhver der har eller har haft en toårig derhjemme kan nikke genkendende til at den private ejendomsret ikke er en abstraktion eller noget samfundet har fundet på. Råbet “min” kommer lige fra maven. :-)

  4. LarsL siger:

    Disclaimer: Jeg har købt hele pakken!

    Jeg er gift, har købt hus, har to børn og to til på vej. Så jeg er måske ikke så forbeholden over for kernefamilie-konstruktionen. Men jeg har et par kommentarer til din skarpe vinkel:

    Folk bliver stadig gift, køber hus og får børn, ligesom de gjorde for 100 år siden, da verden så noget anderledes ud end den gør i dag. På overfladen er der ikke sket så meget. Men det er mit indtryk at folk der køber hele pakken, ikke lægger den samme betydning i de ting. Ikke at det betyder mindre – man ser bare på det med andre øjne.

    Rigtig mange yngre mennesker køber hus, men belåner det med afdragsfrie flekslån. Det har ikke meget at gøre med at eje sit hus – det ligner faktisk mere en leje- eller leasingordning. Men det er nu engang den måde hvorpå man får adgang til de boliger der egner sig bedst til de der ønsker at leve sammen med forældre og børn under samme tag.
    Og angående lånene, så er renteudgifter ved alle lån fradragsberettigede. Til gengæld kan man ikke få f.eks. boligsikring i en ejerbolig, men skal i modsætning til lejere og andelshavere betale ejendomsværdiskat. Så jeg kan ikke umiddelbart acceptere din præmis om at lovgivningen er pejlet ind på at få alle danskere til at bo i parcelhus.

    Alle får børn for deres egen skyld – ud fra egoistiske motiver. Det er også det eneste der kan give mening. Det handler altid om forældrenes behov. Men derfor kan man jo godt forsøge at lave nogle børn der er fornuftige, hele mennesker. Men det bliver uundgåeligt børn der er skabt i ens eget billede – ud fra ens egne overbevisninger – alt andet ville være hyklerisk (og umuligt).

    Børnefamilieydelsen kan man godt undre sig lidt over. Dansk Folkeparti er sammen med V&K nået til den konklusion at børn er godt, men for mange børn er skidt. Det betyder at man skærer i børnefamilieydelse til familier med mere end to børn. Og at man har indført brugerbetaling på behandling for barnløshed. Omvendt opretholder man ordningen fordi man fra et samfundsmæssigt synspunkt har brug for flere børn til at betale pensioner og hjemmehjælp – de er en nødvendighed. Og man vil fra statens side åbenbart gerne fjerne lidt af barrieren og hjælpe folk til at træde ind i forældrerollen.

    Så set fra mit synspunkt handler det meget om nogle praktiske forhold, samt det faktum at vi har brug for børn, uanset hvilken familieform de bliver opfostret under.

    Mvh. :)

  5. Andreas Lloyd siger:

    @Katrine – det kan være, at det er en uheldig formulering at sige, “samfundet er indrettet ud fra en antagelse om”. Det er klart, at samfundet tilretter sig vores tilbøjeligheder. Det jeg prøvede at understrege er bare, at samfundet også ændrer sig – og at de grundlæggende antagelser (og institutioner) ikke altid følger med.

    I forhold til fast ejendom, så forstår jeg ikke helt din sammenligning med Enhedslisten og Mærsk. Folk må da gerne købe hus og bygge hule, hvis de vil det. Jeg var bare nysgerrig efter at høre, om dette ønske stadig er lige så gældende som det har været tidligere. Om det netop er en antagelse, som ikke har fulgt med tiden.

  6. Andreas Lloyd siger:

    @ LarsL

    Tak for dine gode og nuancerende betragtninger. Du har helt ret i, at folk stadig bliver gift, køber hus og får børn. Men jeg synes netop det er interessant hvorvidt og hvordan de dertil tilknyttede institutioner som ægteskab og ejerbolig har ændret sig med tiden.

    Derfor er det er spændende at lære mere om, hvordan forskellige låntyper og fradragsberettigelser fungerer og hvordan lovgivningen opleves fra en, der, som du siger, “har købt hele pakken.”

    Det interessante spørgsmål i den sammenhæng er måske snarere, hvordan vi skaber de bedste praktiske forhold for opfostring af børn, som du jo bemærker, at vi har brug for uanset hvad. Nu er jeg selv vokset op i både kollektiv og andelsbofællesskab, og synes selv at det har været en skøn måde at vokse op på. Ikke mindst fordi jeg som barn havde mulighed for at vælge mine forældre fra og lege med nogle af de mange jævnaldrende, som jeg boede sammen med.

    Måske knytter vores foretrukne familiestruktur og valg af boligform sig måske i højere grad til vores forventninger om, hvordan børn bør opfostres?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>