Folkets Valg
#3: Hvornår er du egentlig blevet så kræsen?

Smag og behag er forskellig. Men rigtig meget smag og behag gror også fast, fordi man aldrig giver det nye og ukendte en fair chance. Børn bliver ofte – og gudskelov for det – opfordret til at prøve alt muligt nyt og give det chancen. Unge er ofte meget åbne og nysgerrige efter at prøve det meste mindst en enkelt gang. Men voksne tillader rask væk sig selv at være vanvittigt kræsne.

Det gælder både mad fra andre køkkener og nye ingredienser; andre kulturers sprog og traditioner; aviser, tv-programmer, musik og kulturtilbud; nye motionsvaner; nye teknologier; nye indlæringsformer; nye talemåder; nye omgangsformer; nye medier.

Selvfølgelig findes der også god kræsenhed. Det er den slags kræsenhed, der svarer til at træffe bevidste valg og gå efter det særlige. Men den slags kræsenhed forudsætter, at man har prøvesmagt hele udvalget, udfordret sig selv og truffet sig valg. Fundet ud af, hvad der faldt i smag.

Men langt det meste kræsenhed er af den anden slags. Den slags, der bunder i uvidenhed og manglende nysgerrighed. Eller lad os bare kalde det dovenskab.
Det får så være, hvad det være vil, når det gælder alle de oplevelser den dovent-kræsne snyder sig selv for. Men det går sgu ikke, når det kommer til holdninger. Og slet ikke, når der er valgkamp.

For her er det meningen, at vi skal lytte åbent til alle de argumenter, også dem vi er uenige i. Både for politikernes vedkommende og vi indbyrdes diskuterer politik. Det er sådan, vi reelt kan blive klogere og træffe bevidste valg.

Men de fleste af os er ekstremt dovent-kræsne overfor hinandens holdninger. På baggrund af de første par sætninger stempler vi hinanden – eller de politikere vi på forhånd forventer at være uenige med – som racister, hallalhippier, stokkonservative, kommunister, ultraliberale, indskrænkede, nationalistiske, elitære, grønne, røde, blå eller sorte. Og så snart vi har stemplet de andre lukker vi ørerne overfor alt, hvad de siger, selvom teoretisk set godt kunne have sagt noget fornuftigt.

Og det er faktisk lige så galt, at vi til gengæld lytter fuldstændig ukritisk til dem, vi har besluttet sig for falder i vores smag og behag. Det bliver vi heller ikke meget klogere af.

Hvornår begyndte du selv at blive kræsen – og hvornår holdt du op med at lytte til dem, der mente noget andet end dig selv?


Om FOLKETS VALG

Folkets Valg består af 20 spørgsmål til valgkampen. Ting, vi synes er vigtige at tænke over og snakke sammen om. Ting, der vedrører os alle sammen, vores livsvalg og hverdage. Alle de små daglige valg, der tilsammen er med til at skabe fremtidens samfund. Hver dag stiller vi et nyt spørgsmål – og håber, de vil vække stof til eftertanke og sætte gang i nye samtaler derude, hvor livet leves og hver stemme tæller. Læs mere her og her.

Følg gratis med på:
Borgerlyst.dk
facebook.com/borgerlyst
twitter.com/borgerlyst
vores email-nyhedsbrev

Abonnér på SMS-spørgsmål:
Send en SMS med tekten BORGERLYST til 1220. Så får du et spørgsmål direkte på SMS’en hver dag klokken 11. Det koster en 10’er i alt for en daglig tankevækker under hele valgkampen. Du betaler almindelig SMS-takst for din tilmeldings-SMS, herefter er alle SMS’er inkluderet. Der er 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid framelde dig igen ved at skrive BORGERLYST AFMELD til 1220. Du starter med dagens spørgsmål den dag, du tilmelder dig – resten kan du altid finde i arkiverne på borgerlyst.dk.

Om Borgerlyst:
Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der gør det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft. Borgerlyst er startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass. Vi er selv helt almindelige borgere, der undrer os over, hvor folkets stemmer, virketrang og handlekraft er forsvundet hen – og som nu prøver at vække det hele til live igen.
Vi arbejder fuldstændig uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser – og får det hele til at ske ved at holde faglige sammenskudsgilder med andre borgerlystne mennesker. Læs meget mere på borgerlyst.dk.

Kontakt:
Borgerlyst. Ahornsgade 5. 2200 Kbh N.
borgerlyst.dkinfo@borgerlyst.dk
Nadja Pass: 29 49 96 96 – nadja@borgerlyst.dk
Andreas Lloyd: 30 25 30 49 – andreas@borgerlyst.dk

2 Responses to #3: Hvornår er du egentlig blevet så kræsen?

  1. Emme siger:

    Man kan godt sige, at jeg er kræsen. På den anden side, så bryster jeg mig med, at mine meninger har kontinuitet.

    I en tid, hvor det er enkeltsager fremfor ideologi der styrer den politiske debat, så har jeg besluttet ikke at gå detaljer, med mindre jeg virkelig kan følge en debat til dørs og også bruge den fornødne tid til at sætte mig ind i detaljerne.

    Jeg stemmer ideologisk, fordi jeg ved, at politik er en forhandling. Jeg er med til at vælge en, der på den lange bane vil arbejde for det samfund, jeg også gerne vil have. At h/n så må sluge nogen kameler undervejs, begå kompromiser og i det hele taget slå knude på sig selv – dét er politikerens job. Der er ikke en politiker, der passer perfekt på hvert individ i Danmark.

    Så ja, jeg er nok lidt kræsen, når debatten raser – jeg sorterer det fra, fordi jeg har valgt at tage et mere generelt standpunkt.

    Man kan også kalde det dovent, forkælet og indskrænket. Men hvis jeg skal høre de andre standpunkter – og tage det nok ind, til at tage mig eget synspunkt til revision – så kræver det noget arbejde, jeg ikke kan gøre ved hver valgkamp.

    Selvom det nok faktisk er min borgerpligt!

  2. Nadja Pass siger:

    @ Emme – Jeg synes, pointen om det ideologiske valg er helt essentiel her – og dermed også gør mediedækningen af den nuværende valgkamp endnu mere absurd. Fordi det kommer til at handle alt for meget om det kortsigtede og her-og-nu-løsningerne, der ligner hinanden alt for meget – og alt for lidt om de helt grundlæggende ideologier, der ligger bag de enkelte partiers og politikeres grundholdninger og tilgang til stoffet. Og noget af den diskussion ville jeg ønske, vi så meget mere af. Hvis dit ideologiske grundvalg er forankret i reel viden om det ideologiske grundvalg og et bevidst valg baseret på det, synes jeg ikke, jeg vil betragte dig som “doven-kræsen”. Så har du gjort, hvad du kunne. Og alt behøver ikke at være til forhandling hele tiden. Men derfor kan man jo godt udfordre sig selv på, om den grundideologi, man plejede at være enig i, faktisk også matcher det, man tror, vil være bedst for samfundet, jo ældre, visere og mere erfaren man bliver – og hvis man gerne lige vil syreteste dét, mener jeg stadig, det er en god ide at prøve at lytte til dem, man tror, man er uenige med – så den grundideologi, man vælger udfra bliver med at være et bevidst tilvalg og ikke bare en doven vane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>